Effekt

Hvor hurtigt virker det?

Det vil de fleste gerne vide, for vi er nogle resultatsøgende væsener, og søger ofte det der ene hack, der hurtigt gør den store forskel.

Men når man arbejder med epigenetik og biohacking så er vi også nødt til at tale om at forskellige celler i kroppen har forskellige holdbarhedsdato’er. Nogle bliver skiftet ud mere end én gang om ugen, mens andre må vi leve med hele livet.

Det skyldes at vi har forskellige vævstyper i kroppen. F.eks. bliver hudceller ofte skiftet ud, hvilket er til stor glæde for de af os, der kan vil bekæmpe inflammation i huden eller de ældningstegn, der henover tiden sniger sig ind på os.

Det samme gælder cellerne i tarmvæggen, og i begge tilfælde skyldes det, at celler der udsættes for høj grad af slitage, udskiftes hyppigt. Og da tarmen er tæt relateret til både næringsoptag og immunsystem, så er det helt fantastisk at disse celler typisk fornys med få dages mellemrum. 

Generelt kategoriserer man cellerne i 3 typer:

Fornyende celler, dvs. celler i væv, som løbende fornyer sig, som eksempelvis hud- og tarmvægsceller.

Stabile celler, dvs. celler, der deler sig meget sjældent, men kan gøre det, når der opstår behov herfor. Fx leverceller, der typisk deler sig 1-2gange om året, men ved skade på leveren, kan de dele sig meget hurtigere, for at udskifte de beskadigede celler.

Statiske celler, dvs. celler, der så godt som aldrig fornyer sig.

Så hvor hurtigt det virker afhænger altså af, hvad der er i spil ifht. de underliggende udfordringer, og hvor hurtigt denne type celler deler sig. Men generelt oplever klienterne forandringer på både den korte bane, og typisk indenfor den første måneds tid. Hos nogle ses forandringerne mere markant efter 3 måneder, hvorfor det også er tidsrammen for anbefalet re-test. 

Nogle af de celletyper, der har effektiv og hurtig effekt er disse:

• Tyndtarmen (2-4 dage)
• Maven (2-9 dage)
• Hvide blodlegemer (2-5 dage)
• Smagsløg (10 dage)
• Hudceller (10-30 dage)
• Blodplader (10 dage)
• Betaceller i bugspytkirtel (4-7 uger)

Så jo før du går igang med din biohacking, jo hurtigere har du resultater. 

Vil du gerne have hjælp til at stille skarpt på hvilke elementer, der gør en forskel for lige præcis dig, kan vi kombinere det med epigenetic mapping. Du kan finde ledige tider lige her

Kilder: Celleforsker og lektor ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin ved Københavns Universitet René Villadsen samt Cell Biology by the Numbers og Videnskab.dk